Søg
nullernix band

NullerNix Band

– sjov børnemusik

Det går ikke stille af sig, når nullermanden (eller damen?) slår sig løs. Finurlige og frække anekdoter flyder frit fra den grå lever – det handler om støv og andet småkravl – og om at være lille og se verden nedefra.

Børnene inddrages til sang, dans, fagter osv. Stilen er jazz – i traditionel og swingende forstand – med afstikkere til pop, country, salsa, hip hop og blues.

NullerNix Band er et orkester for hele familien, hvor alle kan være med fra 0-109 år. Showet tilpasses publikum såvel som selve arrangementet.

NullerNix Band
Cathrine Legardh, syngende nuller
Brian Mørk Hansen, guitar
Anders Mortensen, klaver

Anbefalinger:

”Verden i børnehøjde – fed underholdning! Børn, forældre og bedsteforældre sad tryllebundne. Der var sange at synge med på, små fortællinger, sjove rekvisitter, energi og først og fremmest helt tæt kontakt med dem det hele handlede om: Børnene.” – M. Ljungreen, Rudersdal bibliotekerne.

”Kom i god stemning og dans sammen til denne swingende jazz-samling for børn, som handler om nullermænd og andre af dagligdagens finurligheder. God underholdning for børn!” – Vores Børn.

”NullerNix har på kort tid skaffet sig et navn som et af landets populæreste familieorkestre …” – AOK, Berlingske.

”… en række skægge og opfindsomme sange med udgangspunkt i nullermændenes mærkværdige verden (der ligner vores til forveksling), serveret såre musikalsk af Cathrine Legardh og hendes orkester. Både rørende og sjovt i al sin absurditet.” – C. Munch Hansen, Information.

NullerNix og Tom McEwan

NullerNix og Tom McEwan er gået sammen om et finurligt og nostalgisk show, hvor Nullermanden møder Omsen og Momsen.

Nullermanden får på denne jazzdag besøg af en særlig grå gæst. Nye såvel som gamle NullerNix-sange præsenteres, og showet krydres med toner fra de go’e gamle dage med bl.a. Omsen & Momsens ”Fy fy skamme”. Tom McEwan og Nullermanden forundres over alt mellem himmel og jord, bl.a. de sorte nullermandsstammer helt nede i Afrika og verdens største trommestikker samt et mystisk (farligt?) nullermandsvaskebrætsslips!

Det handler især om nullermænd – den slags små grå væsener, der findes i enhver støvet afkrog, og som ofte må finde sig i at blive trådt på! Et frit fabulerende og musikalsk show krydret med finurlige fortællinger og rekvisitter.

Frk. Legardh & Det grå guldorkester spiller op med jazz, blues, pop – alt sammen i gulvhøjde! Et familieorkester som henvender sig til alle – men i særdeleshed børn i alderen 2-10 år og deres forældre. Koncerten tilpasses publikum og arrangementets art.

Frk. Legardh & Det grå guldorkester
Cathrine Legardh, sang
Tomas Raae, kontrabas
Brian Mørk Hansen, guitar
Anders Mortensen, klaver
Tom McEwan, percussion, sang m.m.

Anbefaling:

”De fremmødte børn fik et sødt og varmt skud nuller-jazz, da Cathrine Legardh, jazzsangerinde og tidligere skolelærer, udfoldede sig i et spidsfindigt tekst-univers.. Nullerdamen og – mændene klarede det flot og virkede meget rutinerede udi kunsten at fange de små størrelsers interesse og koncentration.” – Mads Pinholt, Aarhus International Jazz Festival 2008.

 

Del på de Sociale Medier

Facebook
Twitter
LinkedIn
Interesseret i denne kunstner?

Så send en helt uforpligtende forespørgsel

Følg med i nyhedsbrevet